Hej alle sammen.
Vi havde en fantastisk tur op langs Vestkysten, med små veje og hyggeligt samvær, tak til jer som tog med, vi var 13 mc og 14 personer,
Mvh Kjeld Nissen
VESTKYSTTUR LØRDAG DEN 5. AUGUST
Kjeld lavede alle tiders tur op langs vestkysten ad hyggelige og snoede veje til bunkermuseet i Blåvand. Nogle af os havde været der for en del år siden, hvor der bare var den ene søndersprængte kanonbunker. Men nu var der lavet flere store tilbygninger i beton, med udstillinger om krigen og flere andre ting med tilknytning til vestkysten. Der var ingen beskrivelse af de forskellige ting som vi så, men vi fik udleveret lille telefon, så vi kunne høre om dem. Vi kørte videre til Vejers gennem det store militære øvelsesterræn som blev eksproprieret i 1960´erne og hvor mere end 100 familier måtte flytte fra deres huse og gårde. De fleste af bygningerne står der stadigvæk med tildækkede vinduer og døre. Vi spiste i Vejers, her fik vi alle plankebøf og øl eller vand til og det passede med de 100 kr. som klubben gav. Fra Vejers kørte vi videre ad små snoede veje gennem Henne og Hovslund til Nymindegab. Videre ud til Tipperne hvor vi kørte rundt i området med alle jagthytterne. Vi fortsatte til Bork havn, hvor der var istid. Vi vendte nu forhjulet hjemad, vi var 14 deltagere på 13 motorcykler, - en stor tak til Kjeld for en dejlig tur.
Med venlig hilsen
Wilbur.